AI
AI er blevet en fast del af vores visuelle værktøjskasse.
Hos Sanne Berg arbejder vi med AI hver dag og kombinerer AI med det, vi har arbejdet med i mange år: fotografi, lys, komposition og professionel billedbehandling.
Vi skaber både hybridproduktioner og fulde AI-produktioner for vores kunder.
Ved en hybridproduktion fotograferer vi eksempelvis kundens produkt i studiet og bygger derefter verden omkring det med AI.
Et produkt kan placeres i et nyt miljø, på en model eller indgå i et visuelt univers, som ellers ville kræve location, modeller, styling, transport og en langt større produktion.
Det giver nogle helt nye muligheder. Ét fotograferet produkt kan danne udgangspunkt for mange forskellige billeder, miljøer og stemninger – uden at vi går på kompromis med, hvordan selve produktet ser ud.
Vi laver også billeder, hvor hele produktionen skabes med AI.
Her kan vi udvikle både mennesker, locations, interiører, lys og stemninger og skabe et sammenhængende visuelt univers omkring
et brand eller en kampagne.
Men AI gør ikke arbejdet alene.
Vi er erfarne fotografer, og det betyder meget for den måde, vi arbejder med AI på.
Vi har øje for lysretning, perspektiv, proportioner, materialer, hud, skygger og de små detaljer, der får et billede til at hænge sammen.
Derfor bliver alle vores AI-billeder altid færdiggjort i Photoshop. Vi retoucherer, korrigerer og finpudser billederne manuelt, indtil resultatet har den kvalitet, vi ønsker at aflevere til vores kunder.
Ved siden af vores fotografiske arbejde driver vi Hello Poster, hvor AI er en integreret del af den daglige billedproduktion.
Det betyder, at vi ikke kun arbejder med AI, når en kunde efterspørger det. Vi tester, udvikler og arbejder med teknologien hver eneste dag.
For os er AI endnu et kreativt værktøj – på samme måde som kameraet og Photoshop.

















